Få trykt din reklame i storformat

Plakater

Med vores up-to-date storformat printere, leverer vi skræddersyede plakater i top kvalitet. En god fil med høj opløsning er naturligvis et krav, for at få det mest optimale resultat. Har du helt specielle tanker og ønsker omkring layout samt materialevalg, så hjælper dig til den rette løsning.

Plakat på lærred

Plakat på fotopapir

Menu- og takkekort

Plakater på fotopapir

Et par velvalgte og velplacerede plakater, kan være med til at skabe rummet og give det personlighed, beriget med farver hvor dine gæster/kunder kan gå på oplevelse.

Brug papirplakaten i din butik, salon, virksomhed eller derhjemme til at friske udtrykket lidt op og udskift dem igen, når du trænger til noget nyt. Dette produkt er velegnet til dig, som bruger få plakater om året eller ønsker ofte at udskifte budskabet i takt med årstiderne eller højtiderne.

Vi kan printe på flere forskellige papirtyper og er flexible med størrelsen, så de passer ind i dine rammer.

Skal plakaten hænge udenfor, er det muligt at printe på vandfast "papir". Dette materiale er bl.a. meget anvendeligt til folk der arbejder med tegninger udendørs eller i fugtige miljøer. 

Plakater på lærred

Med et canvas lærredsprint forvandler du dine fotominder og billeder af dem du elsker, til kunst som personliggør din vægudsmykning. Brug også canvas print til længerevarende reklame eller udsmykning, der giver din butik eller virksomhed et mere organisk udtryk.

Et canvas print kan sættes op på en blindramme og med en svæveramme omkring giver du dit fotoøjeblik en elegant afslutning. Selvom canvas print bliver printet på lærred/stof, trævler det ikke i kanterne og kan derfor også hænges op med alm. plakatophæng og på den måde forvandles til hængebannere.

Canvas print fås i flere varianter, men ens for dem alle er, at det giver dit billede en eksklusiv finish med en mat overflade, der ikke giver genskin. Teksturen på overfladen varierer også fra grov til mere glat og er med til at give fotoet en mere eller mindre realistisk gengivelse af et malet billede.

Plakater til lysrammer

Oplys natten med dine budskaber. Backlitplakater er ikke kun en fed måde at give farverne en ekstra dimension, men giver dig også mulighed for at henvende dig til dine kunder, når mørket falder på. Til sammenligning med traditionelle plakater, får lyset kontrasterne til at stå skarpere og gør fint tekst mere læselig på større afstand, også i dagslys.

Lysskiltene, rammerne eller kasserne som man bruger til at sætte lysplakaterne i, var førhen oplyst af lysstofrør, men i dag er de erstattet af LED belysning. I dag er lysplakaterne både pris- og miljøvenlige, selvom de ofte er tændt i længere perioder. Ud over den åbenlyse reklame, man får ud af en lysplakat, bidrager plakaten også til den samlede lysmængde i rummet.

Vi printer på en semi-transparent plast, der er coatet med et tyndt hvidt filmlag, der sikrer, at lyset bliver fordelt jævnt ud over din plakat.